Livsstil
Fantastiske vandreture i hele verden
Côte d’Azur - vandring gennem romersk historie
Oppe i bakkerne mellem Nice og Menton ligger den historiske by La Turbie, domineret af Trophée d'Auguste, et 35 meter højt romersk monument. Adskillige stier slynger sig gennem områdets 742 hektarer, som byder på både nemme og mere avancerede vandreture. Der er en blændende udsigt, som strækker sig fra Italien til Esterel-massivet.
La Turbie
en.nicetourisme.com
Paris - royale vandreture
Den 850 hektar store park var tidligere jagtterræn for de franske konger og byder på 28 km stier i den vestlige del af byen. Der er også legepladser til børnene, udlejning af cykler og masser af steder, hvor man kan slå sig ned og få en bid mad.
Bois de Boulogne
paris.fr/english
Find fly til Paris
Mallorca - Lluc lokker
Lluc er kendt som et paradis for vandrere – stedet byder på vandring i alle sværhedsgrader med mange stier, som fører forbi både dyb skov og stenområder. Klosteret er et besøg værd.
Lluc
lluc.net
Find fly til Mallorca
Prag - tjek det ud
Blot nogle få minutter fra den travle bymidte ligger klippestien i naturreservatet i Prokop-dalen, hvor du kommer gennem skove og forbi stejle klipper frem til en fantastisk klippebalkon med en formidabel udsigt over byen.
The Cliff Trail
czechtourism.com
Find fly til Prag
Algarve - svimlende højder
Varandas Sobre o Mar er en af de mange vandrestier i området. Den starter ved stranden Barranco das Canas og ender ved forbjerget João de Arêns, og man kommer forbi marker, skov og nogle lidt skræmmende klipper. Cyklister elsker også denne sti, så hold øje med dem.
Portimao
algarve-gids.com
Santorini - havudsigt og maleriske landsbyer
Ikke ligefrem en hemmelighed, men stadig turen værd. Når du går fra Fira til Oia, vil du være splittet mellem at betragte havet eller vulkanen. Du kommer også gennem fire utroligt charmerende landsbyer, hvor der er mulighed for at få en forfriskning.
Fira to Oia
visitgreece.gr
Find fly til Santorini
San Francisco - slut af på Golden Gate Bridge
En moderat vandretur, som nemt kan udvides med kystruten Coastal Trail til Golden Gate Bridge. Der er fantastisk udsigt over skrænterne nær Presidio, og en lille afstikker ned til Marshall Beach kan være forfriskende.
Batteries to Bluffs Trail
sanfrancisco.travel
Bristol - se Brunels mesterværk
I dette nationale naturreservat finder du både hårde og bløde stier spredt ud over mere end 160 ha og fantastisk udsigt over Clifton-hængebroen. Det er næsten umuligt at fare vild her, og hvis det skulle ske, kan du være heldig at støde på 'Glideklippen', en stenskråning, der er blevet slebet helt glat af de mange, der har rutsjet ned ad den.
Leigh Woods
nationaltrust.org.uk/leigh-woods
Find fly til Bristol
Pisa - gå i Puccinis fodspor
Dette forbløffende uspolerede kystområde, som engang var hjemsted for Puccini, er venskabsby med Long Island's Pine Barrens. De har de samme forskelligartede økosystemer, bl.a. våde skovområder, klitlandskaber og engarealer.
Parco naturale di Migliarino, San Rossore, Massaciuccoli
parcosanrossore.org
Find fly til Pisa
Tekst: Judy Lembke
Publiceret: 4 december, 2018
Mest læste
Mest læste
ANNONCE