/\

ANNONCE

Illustration: Sam Island
Illustration: Sam Island

Foto: Illustration: Sam Island

Livsstil

Lige tilpas - "lagom" er nøgleordet

'Lagom' er det nyeste skandinaviske begreb, som har fanget verdens opmærksomhed, og som nu følger efter 'hygge' og 'lykke'.

‘Hygge’ er so last year! I hvert fald hvis man skal tro New York Times, som erklærede 2018 for året for to andre skandinaviske låneord, nemlig Norges ‘lykke’, der grundlæggende handler om tilfredshed, og Sveriges meget brugte udtryk ‘lagom’.

I vore dage er det af uvurderlig betydning at kunne sige stop, mens legen er god. Så er det lagom.

Der er en vandrehistorie om oprindelsen af det svenske ord lagom. Ifølge den sad vikingerne rundt om lejrbålet, og når de rakte deres mjød til hinanden, skulle enhver nøjes med at tage så meget, at der var nok til de andre. Her opstod ordet lag+om/at gå rundt på holdet, idet ‘lag’ er det svenske ord for ‘hold’.

Den historie lyder næsten for god til at være sand, og ironisk nok er den også for meget, fordi lagom kan betyde “ikke for meget, men heller ikke for lidt.”

Oprindeligt henviste ordet til en anden betydning af ‘lag’ på svensk, som betyder lov, og hele udtrykket betød “ifølge loven”. Siden da har det fået den betydning, at noget er præcis, som det skal være. Det kan bruges om mængden af kaffe eller andre drikke eller mad, men det kan også bruges om tiden – børnene kan være oppe til “lagom sent.” Andre eksempler kan dreje sig om en påklædning nu er den rigtige, hvor hårdt man bør arbejde, eller hvordan man skal stege sit kød, et eksempel William Widgery Thomas brugte i sin bog fra 1892, Sverige og svenskerne.

Ingen har beskrevet begrebet bedre end Astrid Lindgren, forfatteren, som gav os Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg og brødrene Løvehjerte, for nu at nævne et par stykker. En af hendes figurer er Karlsson-på-taget, en overraskende forfængelig svensker, som beskriver sig selv som “smuk og klog og … tilpas tyk.” På svensk kalder han sig lagom tyk.

I en anden Lindgren bog, Alle vi børn i Bullerby, erklærer Lisa, at “når nogen mennesker synes, at du er stor, og andre, at du er lille, så er du måske bare præcis lagom gammel.”

I dag, hvor lagom ofte siges at betyde “ikke for lidt, ikke for meget”, bliver det generelt, faktisk næsten uden undtagelse, brugt i betydningen “med mådehold” for at forhindre overforbrug, overforkælelse, grundlæggende over-hvadsomhelst. Det bliver sjældent, hvis nogensinde, brugt, når der er for lidt af noget. Når du har en tom kop i hånden, og en svensker skænker kaffe, vil du sikkert ikke sige, “lagom er bedst” for at få mere. Men hvis du bare vil have en halv kop, kan du sagtens formidle det i situationen ved at sige, at lagom er bedst.

Det er svært at se, hvad lagom er, før du når et punkt, hvor det næsten er for meget. Og det er der, du stopper. Lagom er det, vi lærer vores børn, og det er det, der afholder et menneske fra at blive offer for de syv dødssynder.

For holdets skyld - Ifølge vandrehistorien går begrebet lagom tilbage til vikingerne. Illustration: Sam IslandBegær? Prøv med lagom i stedet.

Frådseri? Lagom.

Grådighed? Lagom, lagom!

Dovenskab? Tja, lagom.

Vrede? Selv her: lagom.

Misundelse? Jeg tror, du kender svaret.

Stolthed? Vær stolt! Men lagom, du ved. Der er ingen, der kan lide selvfede mennesker.

Selvfølgelig er svenskerne klar over, at begrebet lagom findes andre steder i verden. Franskmændene siger at, “L’excès en tout est un défaut” (Alt kan overdrives), finnerne siger at “Kohtuus kaikessa” (Mådehold er alt), og nordmændene bruges ligefrem det samme ord som deres naboer i Sverige. Mange østlige filosofier er faktisk baseret på stræben efter mådehold, som f.eks. yoga, og ja, selv de gamle grækere kendte til tanken. Aristoteles skrev, at et moralsk liv  bygger på “mådehold i alle ting, undtagen dyd.”

På en eller anden måde synes vi alle at være enige om, at for meget bare er for meget. Der er bare det, at svenskerne har ordet, som sammenfatter det så godt. Og fordi ord betyder så meget, har det fået en betydning, der rækker ud over bare “den rigtige mængde.” Lagom er overalt. Det er en filosofi, et regelsæt, en sindstilstand og en måde at leve på.

Nu er der to slags mennesker i verden – maximizers and satisficers. Dem, der vil have det, de elsker, og dem, der elsker det, de får. ‘Maximizers’ (kompromisløse) holder aldrig op med at lede efter den optimale løsning på deres problem, hvad der ofte får dem til at stille spørgsmål ved deres valg eller kan gøre dem utilfredse. En satisficer (kompromissøgende) behøver til gengæld ikke et uendeligt antal valgmuligheder og er tilfreds, hvis valget, de træffer, er godt nok.

Det gælder også for svenskere, men selv de svenske maximizers ville sandsynligvis skulle blive enige om det rette antal valg – fordi det er lagom!

For retfærdighedens skyld skal det tilføjes, at mange svenskere hader ideen om lagom, fordi de synes, den holder dem tilbage. De mennesker kaldes også sommetider selviske. For mens  lagom ikke handler om en absolut begrænset mængde, smag eller skønhed, så er det heller ikke udelukkende noget personligt. Lagom er ofte noget relativt i forhold til en gruppe af mennesker omkring dig, så på trods af, at det er en vandrehistorie, kan det alligevel være en god måde at forestille sig begrebet lagom ved at tænke på et hold vikinger, som rækker en hjelm med øl videre til de andre.

Der er kun så og så mange kopper kaffe i termokanderne ved skolens bord med hjemmebagte kager. (Lagom kommer i øvrigt også til udtryk på den meget svenske måde, at der altid er en halv kop kaffe tilbage i termokanden her og en skive af kagen tilbage på fadet). 

Men for det meste kan svenskere, som ikke kan lide lagom, ikke lide det, fordi det er … hvad skal man sige … så frygtelig svensk. Det er altid svært at være en profet i sit eget land.

Indtil New York Times gør lagom til den næste store dille.

Hvilket er meget godt – bare den ikke er for stor. 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk