/\

ANNONCE

Steder

New Yorks bedste hoteller for designelskere

Vil du være med på New Yorks nyeste trends, så sørg for at booke et værelse på et af disse ultrahippe designhoteller.

Der er noget magisk over New York City. Byen vibrerer af kreativ energi og hektisk aktivitet alle døgnets 24 timer.

Ud over at have nogle af de bedste shoppingmuligheder, madsteder og cocktails i verden, byder New York også på en spektakulær række af unikke, avantgardistiske og utraditionelle overnatningsmuligheder – lige fra minimalistiske, chikke urbane tilflugtssteder til overdådige oaser i Art Deco-stil og postindustrielle hoteller med kant. Der er noget for enhver designsmag i New York, lige fra Upper East Side til Brooklyn.

Her er vores favoritter lige nu:

Tidligere tiders overdådighed

The Lowell ligger i den meget elegante bydel Upper East Side og er et af New Yorks mest chikke boutique hoteller. Hotellet er designet af den berømte indretningsarkitekt Michael Smith og er stilfuldt og luksuriøst indrettet, fyldt med specialfremstillede kunstværker og kæmpestore friske blomsteropsætninger. The Lowell er et godt valg for dem, der værdsætter upåklagelig service og diskretion på et førsteklasses femstjernet hotel. Værelserne er individuelt indrettede med overdådige møbler, mens fællesområderne kan prale af en eklektisk samling værker af bemærkelsesværdige kunstner – lige fra kunsttryk fra det 18. århundrede til skulpturer fra det 19. århundrede og fotografier fra det 20. århundrede. Sidst, men ikke mindst, serverer den chikke restaurant Marjorelle nogle af de fineste marokkansk-inspirerede franske retter, man kan købe for penge.

The Lowell Hotel

28 East 63rd Street, New York

Moderne kunst og komfort

The Whitby er designet og ejet af det britiske ægtepar Tim og Kit Kemp, grundlæggerne af Firmdale Hotels, og beskriver sig selv som “en fejring af moderne kunst og design” med 86 individuelt indrettede værelser og suiter, en frodig terrasse, en stue med masser af bøger og et smukt orangeri. Den elegante ejendom er fuld af sjove, anderledes moderne kunstværker, herunder et farverigt værk af Joe Tilson kaldet Proof og 40 oplyste porcelænskrukker af Martha Freud, der alle er præget med forskellige vartegn for New York.

The Whitby Hotel

18 West 56th street, New York

Vis på kort

"Deluxe Room" på The New York EDITION. Foto: The New York EDITION

Sofistikeret minimalisme

EDITION-hotellerne er kendte for deres fremragende komfort, uhøjtidelige og diskrete service og nedtonede, men alligevel sofistikerede design. The New York EDITION er ingen undtagelse. Hotellet ligger ved Madison Square Park, få skridt fra Flatiron Building (Strygejernsbygningen), og giver gæsterne mulighed for at udforske New York i deres eget tempo. Designet er karakteristisk minimalistisk med enkelte ting, der skiller sig ud: møbler af arkitekter som Christian Liaigre og Alvaro Aalto og vindeltrappen, som EDITION-hotellerne er berømte for. Over hele hotellet pryder en række slående sort/hvide fotos væggene – nogle af klassiske steder i New York, andre er fra Melvin Sokolskys ikoniske “Bubble”-fotoserie fra 1963.

The New York EDITION

5 Madison Avenue, New York

Vis på kort

Postindustriel finesse

En af verdens mest prestigefyldte klubber for private medlemmer er ikke kun berømt for sin omfattende liste af kendte gæster, men også for sit æra-definerende design. De 23 steder rundt om i verden afspejler allesammen de unikke karakteristika ved deres placering, men har samtidig visse fælles træk: overdådige tekstiler, omhyggeligt udvalgte møbler og design og nogle af verdens mest fantastiske tagterrasser. Soho House Manhattan er placeret i en tidligere lagerbygning i Meatpacking District og er indbegrebet af moderne postindustrielt chik med 30 unikt indrettede værelser med trægulve, afskallede murstensvægge, udskårne træsenge, sengelinned med trådtal 300, regnbruser og luksus fløjlsstole.

Soho House Manhattan

29-35 9th Avenue, Manhattan

Vis på kort

Kompakt og praktisk

Kompakte hoteller er meget populære i New York, hvor prisen per kvadratmeter ved indkvartering kan være skræmmende for den almindelige rejsende. Et kompakt hotel leverer lige netop det – funktionalitet og komfort uden dikkedarer i et komprimeret format. citizenM New York Bowery har fanget konceptet til perfektion – hotellet kombinerer levende fællesarealer, herunder en cool 24-timers café og en livlig tagterrasse, med rene og farverige praktisk indrettede værelser, der er meget trange. Hotellet er også et street art museum med værker af lokale graffitikunstnere på hver etage i hotellets indre trappeopgang.

citizenM New York Bowery

Rustik industrialisme

Gentrificering – eller processen med at forvandle et kvarter for at gøre det mindre kantet og mere middelklasse – er et ord, der bliver diskuteret meget for tiden. Der er ikke noget kvarter i New York, der repræsenterer dette mere end Williamsburg, et tidligere barskt industrikvarter med tung kriminalitet, der nu er forvandlet til et tilflugtssted for hipsters. Oplev denne udvikling med dine egne øjne på Wythe Hotel – en nedlagt fabrik fra 1901, der nu er lavet om til et ultratrendy chikt boutique hotel med en industriel atmosfære. Hotellet tager sin arv alvorligt og arbejder hårdt for at støtte og fremhæve det lokale kreative samfund: Fællesområderne er fyldt med speciallavet street art og design, mens alle værelser har originale kunstværker fra en lokal Brooklyn-kunstner.

The Wythe

80 Wythe Avenue, Williamsburg, Brooklyn

Vis på kort

Moderne elegance

Der er masser af luksushoteller på Wythe Avenue i Williamsburg, men af alle de fornemme ejendomme på denne fashionable gade, er der ingen, der kan konkurrere med The Williamsburg, når det kommer til det chikke og smarte. Hotellet er designet af Michaelis Boyd, den Londonbaserede arkitekt bag Soho House Berlin og Londons Groucho Club, og designet kombinerer trægulve og afskallede murstensvægge med fløjlsstole og masser af farver for at skabe en tydelig moderne stemning. Kronen på værket er den meget hippe tagterrasse med pool, som uden tvivl er det sted, du skal se og blive set på en sommeraften i New York.

The Williamsburg

96 Wythe Avenue, Williamsburg, Brooklyn

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk